Nyheder12. juli 2009

Britney Spears: Forlod pludselig Danmark

Popstjernen havde taget ungerne med til København lørdag eftermiddag, men valgte uventet at rejse igen lørdag aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/britney-forlader-dk-jpg.jpg

Lige som alle tænkte, at nu var Britney igen blevet den omsorgsfulde mor, der ikke kunne undvære sine unger og derfor tog dem med til Danmark for at hygge om dem og måske vise dem Tivoli en af de næste dage, så alt pludselig helt anderledes ud.

Britney ankom klokken 17 i eftermiddags med Sean Preston, 3, og Jaden James, 2, efterlod dem hos deres barnepiger for at spille sin koncert. Klokken 22 da koncerten var færdig, hastede hun så tilbage til hotellet, vækkede de 2 små børn og baksede dem tilbage til Kastrup Lufthavn og af sted på endnu en flyvetur.

Mærkeligt forløb

Et meget mærkeligt forløb, der umuligt kan have været sjovt for nogen og specielt da ikke for de 2 små drenge, der i den grad trænger til faste rammer efter et par år, der har været alt andet end harmoniske.

Britney havde ellers indlogeret sig på hele førstesalen på det fornemme Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv i København, så det var til stor undren for alle, at hun pludselig valgte at forlade landet i huj og hast.

SE og HØR fik det sidste glimt af popprinsessen, da hun kl. 23.30 tjekkede ud ved Terminal 2's kongeport for at forlade landet i samme lejede privatfly, som hun ankom i bare få timer forinden.

Forhåbentlig vil de næste dage kaste lys over, hvad der gjorde, at Britney midt om natten valgte at vække sine unger i stedet for at vågne udhvilet i sin luksussuite i morgen og få en hyggelig weekend med ungerne ud af det.

Sponsoreret indhold