Britney Spears: Betaler kæmpe børnebidrag

Efter en lang tvist om forældremyndigheden mellem popstjernen Britney Spears og eksmanden Kevin Federline endte Britney med frivilligt at overlade børnene til deres far.
Det har til gengæld udløst et børnebidrag på 20.000 dollars om måneden - det svarer til knap 95.000 kroner.
Ifølge kilder tæt på Britney opgav hun forældremyndigheden for at redde sin karriere.
- Det var en svær beslutning, men Britney var nødt til at gøre det for sin karrieres skyld, fortæller kilden.
Britneys sats på karrieren har allerede givet pote. Hun er nemlig blevet nomineret til en MTV Video Music Award for sin præstation i video "Gimme More".
Desuden holder hun i øjeblikket ferie i Mexico og hendes hårde træning ud til at have hjulpet. Hun ser nemlig slankere og mere sund ud end hun har gjort længe.