Nyheder14. februar 2022

Britisk viceminister: - Bomberne kan falde inden for få minutter

Efter Putin har givet grønt lys, går der ikke længe før bomberne vil falde, siger den britiske viceforsvarsminister
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220208-093605-5-1920x1223we.jpg
 Foto: Dominique Jacovides-Pool/SIPA/Ritzau Scanpix

Spændingerne mellem Rusland og Ukraine har sjældent været mere intense, end de er lige nu.

Med omkring 130.000 russiske soldater ved grænsen mellem de to lande, har en russisk indvadering af Ukraine ikke været tættere på i lang tid.

Nu kommer den britiske viceforsvarsminister James Heappey med meldingen om, at bomberne kan falde over ukrainske byer få minutter efter, den russiske præsident Vladimir Putin giver grønt lys.

Det siger han til Sky News.

- Min frygt er, at det er meget tæt på at ske, men det betyder ikke, at det helt sikkert kommer til at ske.

- Det er en advarsel for få minutter efter Puton giver ordren, vil der flyve missiler og bomber over ukrainske byer, siger James Heappey.

Varsler stor krig

Tidligere i februar varslede Putin, at det ville føre til en stor krig i Europa, hvis Ukraine blev en del af Nato-alliancen.

Om Ukraine ønsker at blive en del af alliancen, som Danmark har været en del af siden 1949, blev lidt forvirrende mandag morgen, da den ukrainske ambassadør i London, Vadym Prystaiko, sagde, at Ukraine var klar til at droppe ønsket om at komme ind i Nato for at undgå en krig med Rusland.

Nogle udtalelser han ifølge BBC så senere mandag lod til at tage afstand fra, hvor han siger, at Ukraines præsidentkontor har gjort det klart, at ambitionen om på sigt at blive optaget i Nato og EU er en del af den ukrainske forfatning.

Til Sky News siger James Heapey, at Storbritannien er klar til at støtte Ukraine uanset, hvad nationen beslutter sig for.

Danskere opfordres til at forlade Ukraine

Danmark fulgte i fredags flere lande, da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) opfordrede alle danskere til at forlade Ukraine.

Opfodringen kom på baggrund af den betændte situation mellem Ukraine og Rusland.

Samtidig valgte Forsvaret at trække de danske soldater fra den dansk-tyske grænse, fordi de skulle bruge dem.

Forsvarsministeriet har tidligere oplyst, at regeringen har besluttet at skærpe Forsvarets beredskab, som følge af det ”uacceptable russiske pres på Ukraine.”

Sponsoreret indhold