Nyheder19. august 2009

Brinck: Kan leve med utroskab

Melodi Grand Prix-vinderen vil ikke afvise, at han ville kunne tilgive, hvis en partner bedrog ham
34-årige Brinck er ikke afvisende over for utroskab
34-årige Brinck er ikke afvisende over for utroskab
 Foto: All Over

Den 34-årige "Believe again"-sanger er for nylig blevet single, men det forhindrer ham ikke i at forholde sig til tænkte situationer i forhold til at være i et parforhold.

På online af magasinet Bazar krænger Niels Brinck sin sjæl ud og fortæller blandt andet, hvordan han ville have det, hvis en partner var ham utro.

- Vi lever jo på godt og ondt i 2009. Så den slags sker. Jeg ville blive ked af det. Men jeg synes folk, der stiller stramme kriterier op for sig selv om, hvordan man skal/ bør reagere, gør det sværere for sig selv, end det behøver være.

- Det handler i sådanne tilfælde om, hvorvidt der er sket noget, som får en til at miste for meget af sit selvværd ved at skulle tilgive. Vi bliver alle sårede en gang imellem. Det handler ikke om, om vi bliver såret. Det handler om, hvordan vi håndterer, når vi bliver såret.

Jeg kan tilgive

- Så selv om det er en lorte situation, der virkelig vælter balancen i et forhold, må man mærke efter, om balancen stadig har en chance - om ens selvværd belastes for meget ved at skulle tilgive, siger Brinck, som altså er villig til at overveje, om et forhold kan reddes på trods af utroskab.

- Hvis ens partner dybest set ikke oprigtigt ønsker tilgivelse og angrer, synes jeg bare, man skal sige farvel og tak, selv om det kan være svært, siger sangeren, som aldrig har forklaret, hvad der gik galt i forholdet med den 12 år yngre Nicoline, som han var stormende forelsket i i maj 2009.

Nu er han til gengæld på toppen igen og på banen for at finde et godt stykke kvindfolk at dele livet med, og den søgen kunne han godt finde på at indlede foran scenen til en af sine koncerter.

- Kunne du finde på, at date en fan?

- Hvorfor ikke? Brincks publikum er ud over de sunde knægte - som regel - nogle dejlige tøser. Så det kan man ikke udelukke.

Sponsoreret indhold