Nyheder16. januar 2009

Brigitte Nielsen: Sønnen vil være rockstjerne

Superdivaens førstefødte, som hun har med den danske musiker Kasper Winding, er klar med debutalbum
Julian Winding er søn af Brigitte Nielsen og Kasper Winding
Julian Winding er søn af Brigitte Nielsen og Kasper Winding
 Foto: All Over

Moderen er festaben Brigitte, og faderen er musikgeniet Kasper Winding. Sammen har de avlet en ung mand med forkærlighed for vilde fester, alkohol og hvad der ellers hører sig til i rock'n'roll-tilværelsen.

Julian er både sanger og sangskriver i bandet "Hard Candy", som udgiver deres første album mandag d. 19. januar.
Gruppen, som ifølge frontfiguren spiller såkaldt syntetisk rock, håber på, at albummet vil give dem deres internationale gennembrud.

Brigitte forlod sin lille søn til fordel for livet i Hollywood
Allerede da Julian var spæd, blev hans forældre skilt, og han er hovedsagelig vokset op hos sin far og dennes kæreste Simone Bendix i England.

Så mens divaen levede sine drømme ud i den amerikanske filmby, tog Kasper Winding sig af Julians opdragelse.

- Jeg kan godt huske, at det som barn var lidt forvirrende. En mor her og en mor der. Jeg har jo altid haft Simone, som jeg kalder min mor, forklarer Julian Winding til B.T.

Knægten har i dag kun sporadisk kontakt til sin biologiske mor i USA.

- Vi ses måske en gang om året, men det er superhyggeligt, slutter Julian.

Sponsoreret indhold