Nyheder6. maj 2009

Brian Nielsen: Jeg ville slå igen

Eksbokseren vil gøre alt for at forsvare sin familie mod overgreb og uretfærdighed
Brian vil gribe til selvtægt for at forsvare sine nærmeste - ikke mindst hustruen Jeanette
Brian vil gribe til selvtægt for at forsvare sine nærmeste - ikke mindst hustruen Jeanette
 Foto: All Over

Han har været dømt for selvtægt én gang. Men det har ikke ændret eksbokseren Brian Nielsens holdning.

- Det er min natur, at jeg kunne aldrig finde på at stikke af eller gemme mig, hvis jeg - eller en, jeg holder af - bliver truet eller overfaldet, siger Brian Nielsen i dag i Ekstra Bladet.

Årsagen til, at han udtaler sig, er den tragiske ulykke i weekenden, hvor en mand tog sagen i egen hånd og jagtede en gruppe unge, der var brudt ind i hans hjem og havde stjålet en cross-motorcykel. En af de unge blev dræbt i den efterfølgende jagt.

- Ja, det er jo frygteligt. Men jeg ville også forsvare mit hjem. Jeg mener, at hvis man ikke kan forsvare sit eget hjem, kan man ikke forsvare nogen ting, siger eksbokseren til avisen.

For fem år siden blev Brian dømt, fordi han lagde sig imellem, da en flok betjente tog meget hårdhændet på en af hans venner.

- Jeg sværger på mine børn, at jeg ville gøre det igen. Det er hundrede procent sikkert - og jeg ville også gøre det, hvis det ikke var én, jeg kendte, siger han i Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold