Nyheder1. juli 2008

Brian Laudrup: Boligbøvl

Fodboldstjernen har store problemer med at få solgt sit hus
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/brian-laudrup-hus2-jpg.jpg

Det var lettere for Brian at snyde internationale forsvarsspillere, end det er at komme af med sin store luksusvilla med direkte udsigt over Rungsted Havn.

Familien er nu nået til deres tredje ejendomsmægler, men er stadig ikke kommet af med deres 292 kvadrameter drømmebolig. Først forlangte de 27 millioner kroner, men prisen er nu sat ned til 25 millioner, skriver BT i dag.

Liebhavermægleren Jan Fog er en af de mæglere, der har måtte opgive at sælge "casa Laudrup".

- Vi kan godt mærke, at boligmarkedet er meget stille i øjeblikket. Men det gælder ikke kun os. Sådan er det også for alle andre. Vi har et super hus, så jeg er sikker på, at vi nok skal få solgt det. Det er kun et spørgsmål om tid, fortæller Brian til avisen.

Huset blev købt i 1992 til kun tre millioner kroner, så familien kan godt tillade sig at gå endnu længere ned i pris, og stadig få en rigtig god fortjeneste.

Sponsoreret indhold