Breaking Bad spin-off hitter stort
Hvis du savner det amfetamin-inficerede univers fra "Breaking Bad", kan du godt ånde lettet op, for spin-off-serien "Better Call Saul" har netop haft premiere, og at dømme ud fra seertallene står den til at blive lige så populær som sin forgænger.
De amerikanske seertal viser ifølge variety.com, at hele 4,4 millioner seere så med, da fortællingen om karakteren Saul Goodman blev sendt for første gang.
LÆS OGSÅ: Se det første klip: Saul fra "Breaking Bad" er tilbage
Til sammenligning startede "Breaking Bad" kun med at have 1,4 millioner seere i Staterne, da serien havde premiere tilbage i 2008, ifølge tvbythenumbers.com.
Som bekendt blev "Breaking Bad" mere og mere populær, som serien skred frem, og ved sidste afsnit, som blev sendt i efteråret 2013, så hele 10,3 millioner seere med alene i USA.
"Better Call Saul" er historien om advokaten Saul Goodmans opstart af sit kontor i New Mexico, hvor "Breaking Bad" med de populære figurer Walter White og Jesse Pinkman udspillede sig.
LÆS OGSÅ: TV-stjerne: Jeg var en dateløs nørd
I hovedrollen som Saul ser vi Bob Odenkirk, der dermed gentager sin rolle fra "Breaking Bad", og anmelderne er umiddelbart svært begejstrede for første afsnit af serien.
Hjemmesiden Rotten Tomatoes, der sammenligner anmeldelser af film og TV-serier, giver indtil videre serien en gennemsnitsscore på otte ud af ti.
På filmhjemmesiden IMDb.com giver brugerne "Better Call Saul" en score på 9.5 ud af 10 mulige.
Hvis du selv vil bedømme den nye serie, kan du tjekke det første afsnit ud på den danske Netflix.
Du kan se en trailer til "Better Call Saul" her: