Nyheder31. juli 2011

Brdr. Price spurgte kæresterne om lov

Heldigvis fik de madglade brødre grønt lys til at åbne deres nye restaurant
Brdr. Price Restaurant åbner i det sene efterår
Brdr. Price Restaurant åbner i det sene efterår
 Foto: All Over

For lidt over en uge siden kunne brødrene Price meddele, at de snart åbner en ny restaurant i København på hjørnet af Tornebuskegade og Rosenborggade.

De 2 TV-brødre har ingen kokkeuddannelse og skal således stå for konceptet men ikke selv være i køkkenet. Alligevel kommer de til at ofre en del tid på den nye restaurant.

Læs også: James Price: Kødfest

- Men vi har begge fået grønt lys af vores kærester. Det har vi skam sikret på forhånd, uha! Men de synes, det er spændende, så der er fuld opbakning, siger 52-årige James Price til Billed Bladet.

Den ældste af brødrene blev i 2008 skilt fra Kirsten Price efter 19 års ægteskab. Han bor i dag i Gentofte med sin nye kæreste, den 45-årige marketings- og PR-chef Anette Larsen.

Læs også: Adam Price: Middag for én

43.årige Adam Price danner par med den grafiske designer Mischa Jemer. Begge kærester har altså godkendt den nye investering, som James Price lover, vil byde på masser af personlighed, hygge og "herre-retter til såvel sultne mænd som kvinder".

- Vi er jo ikke fedtforskrækkede, så menuen bliver ikke en let salatbar. Nok mere mormors æbleflæsk og fars Boeuf Stroganoff og vores egen Coq au Vin. Og priserne bliver i mellemklassen.

Sponsoreret indhold