Brand ved s-togs station
Opdateret 12.37: Hovedstadens Beredskab oplyser til SE og HØR, at branden er slukket, og at de har forladt stedet.
Lige nu er der en stor brand i gang ude omkring S-togsstationen ved Sydhavn St, hvorfor Hovedstadens Beredskab har sendt flere køretøjer ud til branden.
Det skriver Ekstra Bladet, som har talt med Hovedstadens Beredskab.
SE og HØR har også været i kontakt med Frank Mikkelsen, der er vagtchef ved Hovedstadensberedskab, som fortæller, at branden har skabt en del røgudvikling.
- Der er tale om, at der har været ild i noget affald. Formentlig fra nogle hjemløse, der opholder sig i området. Branden har skabt en stor røgudvikling, fortæller han.
Frank Mikkelsen fortæller videre, at de regner med snart at have branden slukket.
Derudover burde der heller ikke være nogen gener forbundet med branden, fortæller han.
- Vi har været i kontakt med Banedanmark, og det påvirker ikke trafikken derude, fortæller de. Derudover er der heller ikke nogen personer, der er i fare.