Bookmakerne fik ENDELIG ret: René er ude af "Vild med dans"

Foto: Thomas Laursen

Han har i flere uger været bookmakernes favorit til at forlade "Vild med dans". 

Både Bet25 og Danske Spil havde nemlig de laveste odds på René til at gå videre i programmet. 

Og i aften blev det så aftenen, hvor René Holten Poulsen måtte forlade det populære danseprogram. 

Det skete på en aften, hvor de sidste syv par havde været på gulvet, og hvor René og Jenna endnu en gang havde fået de laveste karakterer fra dommerne. 

Selvom det altså nu er slut for René Holten Poulsen, så kan han glæde sig over, at der rent faktisk var nogle søde ord med på vejen fra dommerne, da han sammen med sin dansepartner Jenna Bagge havde været på gulvet. 

- Din indføling med dansen er blevet ti gange bedre, sagde Nikolaj Hübbe, da roeren havde været på gulvet i en slowfox. 

Men med bare 14 point, så var det altså ikke nok til at beholde den bredskuldrede sportsudøver i programmet. 

Og det var med tårer i øjnene, at René Holten Poulsen blev stemt ud af "Vild med dans". 

- Jeg føler, at jeg for hver uge har udviklet mig, og når det går en uges tid, så har jeg tænkt over, hvad jeg har lært, og så kan jeg forhåbentlig blive bedre til min sport, agde René lige efter udstemningen. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close