Nyheder9. december 2008

Bono: Jokede med selvmord

U2’s forsanger truede med at tage sit eget liv – hvis ikke Tom Jones ville indspille hans sang
Bono var meget glad for sin sang og ville sætte livet på spil for den
Bono var meget glad for sin sang og ville sætte livet på spil for den
 Foto: All Over

- Der ingen fare på færde, hvis du ikke gør det. Det eneste, der sker, er, at jeg skærer mig i håndledene, skrev Bono i en mail til legendariske Tom Jones.

Det var under en våd aften i byen, at de to var rendt ind i hinanden, og den berømte waliser spurgte Bono, om han ikke kunne skrive en sang til hans næste plade, "24 Hours".

Bono skrev en biografisk sang om Tom Jones, Sugar Daddy, og den irske forsanger fra U2 var mere end tilfreds med resultatet.

- Jeg håber, du synes om den, Tom, og jeg håber, at du indspiller den … Ellers ..! skrev Bono og antydede, at han var klar til selvmord, hvis hans sang ikke kom med på pladen.

Bono lever dog stadig i bedste velgående og er helt sikkert klar til at redde hele verden her i den søde juletid.

Sponsoreret indhold