Nyheder23. december 2023

Bombetrussel mod lufthavnen i Prag

I skrivende stund leder man fortsat efter personen, der ringede til lufthavnen

Uhyggeligt.

For en engelsktalende mand har lørdag ringet ind til lufthavnen Václav Havel-lufthavnen i den tjekkiske hovedstad, Prag, og påstået, at han havde lagt fem bomber.

Det skriver det tjekkiske politi på det sociale medie X.

Specialstyrker har sidenhen gennemsøgt lufthavnen, og her har man ikke fundet de påståede bomber.

I skrivende stund leder man fortsat efter manden, der lørdag ringede den tjekkiske lufthavn op.

Det uhyggelige opkald kommer blot få dage efter universitetsskyderiet i Prag, hvor en 24-årig mand dræbte 14 personer.

Blandt de dræbte var den blot 20-årige kuglestøder Klára Holcová.

Klára var studerende på Karlsuniversitetet, hvor skyderiet fandt sted.

Om torsdagen gik hun desværre ind i en bygning på Jan Palach-pladsen, hvor den 24-årige mand var i gang med at angribe civile.

Sponsoreret indhold