Nyheder8. september 2007

BOLDSEN CHARMEREDE ALLE

Vickie Jo har scoret Vild Med Danss absolutte charmetrold. Parret ligger lige nu nummer næstsidst, men de fløj lige ind på en førsteplads i seernes hjerter
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/vikijoakim-jpg.jpg

Håndboldlandsholdets stjerne Joachim Boldsen plejer at være brutal og stilsikker, når han er på banen med drengene.

Fredag aften debuterede den store hankat så som dansemus i "Vild Med Dans".

Med labre Vickie Jo Ringgaard som lærerinde, var "Traktoren" i sikre hænder og det lykkedes ham endda næsten at virke overbevisende i en cha cha cha.

Dommerne Jens Werner, Anne Laxholm, Britt Bendixen og Allan Tornsberg kvitterede med 23 point, og det placerer parret på en foreløbig fjerdeplads med 23 point ud af aftenens fem par.

Men at dømme efter flirt og charme, så napper Boldsen og Ringgaard uden problemer førstepladsen efterfulgt af Robert Hansen, der bestemt også var nuttet i mørkt jakkesæt og laksko.

Konkurrencen føres af skuespilleren Lai Yde, der er kendt fra 'Politiets Indstatsstyrke' (P.I.S.), og partneren Mie Moltke.

Læs meget mere og se alle billederne du ikke så i TV i SE og HØR på torsdag

Sponsoreret indhold