FRYGT: Børnelokker løs ved prins Felix' skole

Foto: All Over

Foto: All Over

All Over

Utrygheden breder sig i disse dage på Krebs’ Skole i København, hvor prins Felix går i syvende klasse. Skolen har sendt et brev til elevernes forældre, hvor man advarer mod en børnelokker i den nærliggende park, Østre Anlæg. Det skriver Ekstra Bladet 

Manden har forsøgt at lokke børnene med slik og Tivolibilletter. Andre børn greb han fat i, men de slap væk.

Københavns Politi tager sagen meget alvorligt.

- Vi har sat en efterforsker på sagen og er gået i gang med at tale med de implicerede personer dernedefra. Fra skolen har vi fået et udmærket signalement af gerningsmanden, så vi har givet oplysningerne videre til vores analyseafdeling, så de kan se, om der er nogle i systemet, der matcher og om noget lignende er sket i området, siger efterforsker på Station Bellahøj Mads Helios, til Ekstra Bladet.

Krebs’ Skole bekræfter overfor avisen, at man har sendt brevet til forældrene. Skolen har iværksat et beredskab, men ønsker ikke at kommentere situationen yderligere.  

Tidligere har kronprins Frederik, prins Joakim og prins Nikolai gået på skolen.  

Krebs' Skole ligger overfor Østre Anlæg (Foto: Google Maps)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close