Nyheder24. september 2021

Børnehave forbyder uddeling af fødselsdagsslik: "Det skaber ulighed"

I en børnehave i Nakskov er det ikke længere tilladt for børnene at dele slik og kage ud til fødselsdag. "Det skaber ulighed", lyder argumentet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/slik.jpg
 (Foto: Aller Media)

Fødselsdagskager, frugtstænger og flødeboller er fortid for børnene i et dagtilbud i Nakskov på Lolland.

Her er det nemlig blevet besluttet at forbyde fødselsdagsbørnene at have lækkerier med til kammeraterne.

Det skriver DR.

Forældrebestyrelsen for dagtilbudsområde Nakskov mener, at det har taget overhånd med fødselsdagslækkerierne, hvilket nu har betydet, at det er slut med at uddele godter på fødselsdagen.

- Vi vil gerne undgå at få tykke børn og undgå at skabe ulighed blandt børn, og det blev meget konkurrencepræget. Og der er altså forældre, der ikke har råd eller ressourcer til det, udtaler Natascha Leth Jørgensen, der er næstformand i Forældrebestyrelsen for dagtilbudsområde Nakskov, ifølge DR.

Hun tilføjer, at forbuddet – der blev indført i juni måned – også handler om, at Lolland Kommune har en nul sukker-politik.

DR har talt med en psykolog, der synes, at et forbud er en anelse for drastisk:

- Når et barn har fødselsdag, er det en meget stor dag, der kan sammenlignes med juleaften. De glæder sig til at fortælle os alle, at de har fødselsdag, og de glæder sig til at blive hyldet af deres venner, få en gave og dele noget ud, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen til DR.

Hvad mener du? Er det for drastisk at forbyde uddeling af godter på fødselsdagen?

Giv din mening til kende herunder.

[node:aller-poll]

Sponsoreret indhold