Annonce
Nyheder3 timer siden

To børn og mor har mistet livet: Nu evakueres hptel

Et hotel i Istanbul er blevet evakueret efter mistanke om forgiftning af familie
Myndigheder i Tyrkiet mistænker, at de to børn og deres forældre kan være blevet forgiftet.
Myndigheder i Tyrkiet mistænker, at de to børn og deres forældre kan være blevet forgiftet.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Et hotel i den tyrkiske storby Istanbul er lørdag blevet evakueret, efter at en kvinde og hendes to børn, der var indlogeret på hotellet, er omkommet.

Det skriver den tyrkiske avis BirGun ifølge nyhedsbureauet AFP.

De tyrkiske myndigheder mistænker, at de to børn og deres forældre er blevet forgiftet - måske af noget, som de har spist.

Børnenes far er indlagt, men er i kritisk tilstand, oplyser Istanbuls regionale sundhedsdirektør, Abdullah Emre Güner, på det sociale medie X.

Familien er fra Tyskland, men har tyrkisk baggrund.

Tidligere lørdag blev to andre turister, som boede på hotellet, bragt til hospitalet, efter at de fik kvalme og begyndte at kaste op.

Mens der i første omgang var mistanke om, at turisterne var blevet syge af noget, de har spist, har efterforskere senere rettet deres opmærksomhed mod et værelse på hotellet, som for nylig er blevet sprøjtet med insektgift.

Det skriver det tyrkiske medie Hürriyet.

Politiet har tilbageholdt i alt syv personer, der mistænkes i sagen - herunder en ansat på hotellet og to skadedyrsbekæmpere.

Annonce

Sponsoreret indhold