Nyheder17. juli 2014

Bodils mand afslører: Så tæt var hun på at dø

Skuespillerinden minutter fra at miste livet
Af af
Den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen var få minutter fra at miste livet under ulykken 18. juni
Den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen var få minutter fra at miste livet under ulykken 18. juni
 Foto: Nellie Møberg



I går trillede Bodil Jørgensen ud af Bispebjerg Hospital i København efter at have tilbragt fire uger på hospitalet i kølvandet på sin alvorlige ulykke, hvor hun blev ramt af en traktor under indspilningerne af den nye Lille Per-film.

- Både Bodil og hele familien er utrolig glade for, at hun nu kan fortsætte vejen tilbage i mere hjemlige omgivelser, siger hendes mand, Morten Søborg, i dag til BT.

Hendes ægtefælle afslører også over for avisen, at den 53-årige skuespillerinde kun var få minutter fra at miste livet under ulykken 18. juni.

Under indspilningerne til 'Far til Fires Vilde Ferie' var Bodil Jørgensen passager i traktoren, som pludseligt gik i stå og begyndte at trille. Herefter faldt skuespillerinden ud af traktoren, som derefter ramte hende så voldsomt, at hun pådrog sig livstruende kvæstelser.

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen alvorligt kvæstet: Her er billederne fra ulykkesstedet

LÆS OGSÅ: Bodil Jørgensen kvæstet: Nu er Tivoli-revyen aflyst

LÆS OGSÅ: Bodils mand raser: Børn kunne være døde

Samtlige ribben brækkede, begge kraveben blev knust, der var brud på hoften, hendes ansigt blev læderet, og både nyre og leveren fik skader.

Det var kun takket været en resolut akutlæge, at Bodil Jørgensen ikke endte med at dø af sine kvæstelser. Inden Bodil Jørgensen nåede frem til hospitalet, foretog akutlægen på få minutter en livsnødvendig operation, hvor lægen skar hul ind til hendes kollapsede lunger for at lægge et dræn for at forhindre, at Bodil Jørgensen blev kvalt:


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/c1bb21cb18a74f0588d9bbff231c00f0.jpg



Traktoren, som Bodil Jørgensen blev kvæstet af (Foto: Poul Anker Nielsen)


- Det er et ret kompliceret indgreb, hun skal ramme meget præcist mellem nogle hinder i lungen. Og hvis det ikke var lykkedes ham at lægge et dræn, var Bodil simpelthen druknet, mens hun kørte i ambulancen, fortæller Morten Søborg til BT.

Efter ulykken blev Bodil Jørgensen i første omgang indlagt på Sydvestkysk Sygehus i Esbjerg - tæt på området, hvor ulykken skete. Kort tid efter blev hun overført til det mere specialiserede universitetshospital i Odense, og til sidst var hun indlagt på Bispebjerg Hospital i København.

Nu er hun hjemme igen og foran hende venter der en længere genoptræningsperiode. Lige nu sidder den folkekære skuespiller i kørestol for at skåne de mange brud og hoften. Måske allerede i august kan hun begynde at støtte på benene igen og lære at gå. Indtil da holder Bodil hele familien hovedet højt og takker højere magter for, at Bodil Jørgensen stadig er i live:

- Vi har været i kirken flere gange, og det var en stor trøst for hende, at hun har sin tro, og at hun kunne komme derover. Man kan ikke lade være med at tænke på, at der må være nogen, der holder hånden over Bodil. Og hun er selv meget lette og taknemmelig over, at hun har klaret sig igennem så hurtigt, siger Morten Søborg til BT.

Sponsoreret indhold