Nyheder7. januar 2014

Bodil-nominerede kæmper også om Robert

Flere biograf-hit kæmper om samme priser
https://imgix.seoghoer.dk/media/df5b110e15a6487d8c6aa5022c7353b8.jpg
 tv.



Folkene bag filmene "Jagten", "Kvinden i Buret", "Nordvest" og "Sorg og Glæde" kan se frem til de næste uger med spænding.

Tidligere på måneden blev de fire film nomineret til en Bodil. Og nu er de også blevet kandidater til en Robert for årets film.

Tirsdag har Danmarks Film Akademi offentliggjort årets Robert-nominering. Og den eneste film blandt årets kandidater til årets film, der ikke også blev nomineret til en Bodil i samme kategori, er "Spies & Glistrup".

Stolte Thomas Vinterberg

"Jagten" og "Kvinden i Buret" er nomineret hele 14 gange til årets Robert-priser. Instruktørerne bag de to film, Thomas Vinterberg og Mikkel Nørgaard, er desuden nomineret til årets instruktør.

I kategorien har de selskab af Nils Malmros, "Sorg og Glæde", Michael Noer, "Nordvest", og Nicolas Winding Refn for "Only God Forgives".

- Det har igen været et meget alsidigt og bredt filmår, og det afspejler nomineringerne også, siger formand for Danmarks Film Akademi Kim Magnusson til Ritzau.

Robert priser: Lars, Lars og Paprika

- Året har været præget af nogle store publikumssucceser, og jeg tror, at dansk film igen i år vil have slået rekord, når alle billetter fra feriesæsonen er talt op, fortsætter han.

Den eneste af Bodilkandidaterne til årets film, der ikke også er blevet nomineret til en Robert, er Lars Von Trier, som netop har haft premiere med "Nymphomaniac".

Folkene bag "Nymphomaniac" har selv valgt ikke at melde sig til konkurrencen om årets Robert. Sammen med "Jagten" løb filmen med de fleste af Bodil-nomineringerne.

Robert-priserne bliver uddelt den 26. januar. Kun få dage efter, den 1. februar, bliver Bodil-statuetterne uddelt på Bremen Teatret i København.
newspaq

Sponsoreret indhold