Nyheder 13. september 2017

Bodil Jørgensen: Min ni-årige datter giver mig energi

56-årige Bodil Jørgensen føler, hun har ”fået et nyt batteri” i datteren på ni år
(Foto: Kaspar Wenstrup)

Seks uger i et lille hus på et bjerg i Italien – uden internetadgang og i selskab med den nærmeste familie. Sådan har skuespilleren Bodil Jørgensen tilbragt sommeren, hvor hun har koblet af og nydt livet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

– Det var ret fantastisk, siger den rødhårede stjerne til SE og HØR. Mens de to sønner, 21-årige Johannes og 16-årige Østen, var med i nogle af ugerne, havde skuespillerinden og manden, filmfotografen Morten Søborg, hele ferien selskab af niårige Rigmor.

– Tænk, hvis vi ikke havde haft hende. Så havde vi bare siddet der, os to gamle oggenokker, og gloet på hinanden, siger Bodil Jørgensen og griner.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Dan Mariegaard
Bodil sammen med datteren Rigmor, nu ni år, i Tivoli i 2014. Skuespilleren er også mor til sønnerne Østen, 16, og Johannes, 21. Sidstnævnte har hun med sin første mand, instruktøren Henrik Sartou (Foto: Dan Mariegaard) 

Nyt batteri

Hun var 47 år, da hun fik efternøleren Rigmor – og det at blive mor i en sen alder har gjort, at skuespilleren har ”fået et nyt batteri”.

– Jeg er blevet ladet op af hende. Det kan godt være, at jeg har ondt, når jeg står op om morgenen, men så kommer Rigmor og spørger: ”Mor, skal jeg have gymnastiktøj med?” og ”Husk nu, at jeg skal til dans i dag, og at vi skal øve på klaver” – og så er jeg i gang, fortæller Bodil med et smil.

Den karismatiske kvinde er netop nu aktuel i Erik Clausens film ”Aldrig mere i morgen” – en film om den kendte og aldrende maler Thorvald, som dør efter et hjertestop, men med hjælp fra Bodil Jørgensens karakter, en engel, får mulighed for at se tilbage på sit liv.

Læs meget mere om Bodil Jørgensen i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu. 

Sponsoreret indhold