Nyheder11. juli 2007

BO VIL BO GODT

Den tidligere cykelstjerne Bo Hamburger flytter ind på Bloksbjerget i Klampenborg
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/boborgodtstor-jpg.jpg

Bloksbjerg plejer at være stedet, hvor man sender heksen hen. Selv om Sanne Hamburger mindst af alt ligner en heks, så flyttede hun forleden ind på Bloksbjerget i Klampenborg - sammen med sin mand Bo Hamburger.

Sanne og Bo Hamburger, som i dag har sit eget malermesterfirma, har nemlig betalt ikke mindre end 12 mio. kroner for en højtbeliggende Toscana-gul villa med god plads til parrets tre børn.

- Heldigvis er det ikke nødvendigt at male. Huset er lige til at flytte ind i, siger Bo Hamburger.

221 kvadratmeter får familien Hamburger at boltre sig på. Dertil kommer en kælder på 104 kvadratmeter.

Den tidligere professionelle pedaltramper må have sparet en god sum op i løbet af sin karriere, for selv om købsprisen er på 12 mio. kroner, så har det kun været nødvendigt at låne 5.686.000 til at finansiere købet.

Sammen med sin svigerfamilie har Bo Hamburger også investeret halvanden million kroner i et hus i Toscana.

Sponsoreret indhold