Nyheder16. maj 2023

Bliver forbudt: Slut med kørsel på bestemte gader i København om natten

Fra 1. juni vil det blive ulovligt at gøre på visse gader om natten i København
Du kan godt forberede dig på, at det fra 1 juni ikke vil kunne lade sig gøre at køre på bestemte københavnske gader om natten. 
Du kan godt forberede dig på, at det fra 1 juni ikke vil kunne lade sig gøre at køre på bestemte københavnske gader om natten.
 Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Politiet forbyder natlig kørsel på bestemte gader i København. Fra juni vil ordensmagten ramme den larmende og generende paradekørsel.

Det fremgår af en pressemeddelelse tirsdag fra Københavns Politi.

Indgrebet gælder fra midnat og frem til klokken fem morgenen og omfatter flere gader med klubber, værthuse og diskoteker.

Forbuddet retter sig mod det, som politiet betegner som ikke-nødvendig kørsel i de såkaldte nattelivszoner. De mennesker, der bor i områderne, må gerne køre om natten.

Politiinspektør Tommy Laursen siger i pressemeddelelsen, at det handler om at dæmpe generende opførsel.

- Vi oplever, at bilister kører paradekørsel i nattelivet, hvor de gasser op, accelererer hurtigt, hører høj musik, råber til forbipasserende og generelt skaber utryghed og direkte farlige færdselssituationer, siger han.

Det meste af Nørregade vil være omfattet. Også Gothersgade fra Kongens Nytorv til Kongens Have rammes. Endelig sættes der ind i et område nær Studiestræde og Vester Voldgade.

Forbuddet indføres som nævnt i de såkaldte nattelivszoner i København. De blev indført i september 2021. Nu udvides området.

Voldelige typer kan blive idømt et forbud mod at komme ind i zonerne i et tidsrum.

/ritzau/

Sponsoreret indhold