BLIV I IRAK

Den danske indsats har bestemt ikke været omkostningsfri; tre soldater har således allerede måttet betale med deres liv, og atter andre er kommet hjem med ar på sjæl og krop. Men der er grund til at holde fast i, at såvel vi danskere som de andre udenlandske tropper rent faktisk gør en nødvendig forskel i Irak.Det er indlysende, at situationen i Irak er meget vanskelig. Der var dem, som troede, at når bare Saddam Hussein var fjernet, så ville demokratiet og de stabile levevilkår hurtigt være en realitet. Det var - viser det sig nu - en naiv forventning. I dag kan alle se, at det er hårdt arbejde at hjælpe det irakiske samfund på fode. Der er lang vej endnu, måske taler vi om år.I dét lys er det ubegribeligt, at røster i Danmark nu taler for at trække soldaterne hjem. Irakerne fortjener, at vi gør arbejdet færdigt og ikke blot opgiver, fordi det hele viste sig lidt mere besværligt end først forventet.Hvis Danmark vælger at sige farvel i Irak, vil det være terroristernes sejr - ikke den almindelige irakers. I så fald vil gidseltagere, bombemænd og andre forbrydere kunne konstatere, at det rent faktisk kan lade sig gøre at presse de fredsbevarende styrker ud af landet. Det er en triumf, vi ikke skal give terroristerne.Det er over tre år siden, at Saddam Hussein blev fjernet, og der er stadig langt til det, vi kalder demokrati. Men lad os lige holde fast i to ting: For det første, at et stort flertal af irakerne er begejstrede over, at Saddam Hussein ikke længere holder landet i en umenneskelig skruetvinge. Og for det andet, at den fortsatte uro alene er terroristernes ansvar. Det er ikke danske, amerikanske eller britiske soldater, der placerer vejbomber eller skærer halsen over på uskyldige civile. De forsøger at holde bare nogenlunde orden i det, der ellers ville være et totalt galehus.Med andre ord: Nu skal vi holde fast - og ikke stikke halen mellem benene. Selv om det måske er det mest bekvemme.