Nyheder28. oktober 2015

Blærerøven kører bil igen - indtil videre

Mads Christensen mistede kørekortet, men har nu valgt at anke den urimelige dom fra Lyngby Ret. Hør ham selv fortælle hvorfor i videoen øverst
Fartbilister møder sjældent sympati, men for Mads Christensen er det gået lige modsat, siden SE og HØR beskrev, hvordan han havde mistet kørekortet.
– Mange har ringet. De syntes, det var mærkeligt. Også mange advokater, som siger, jeg ikke skal finde mig i det, smiler Mads Christensen, 50, som i første omgang forsvarede sig selv i retten. Det bliver der i den grad lavet om på nu, lover SE og HØRs modesherif, som har pudset en advokat på sagen. Mads blev for nylig dømt for at være registreret med 112 kilometer i timen, hvor der på grund af vejarbejde var en fartbegrænsning på 80 kilometer.
Det koster tre klip, en betinget frakendelse af kørekortet i tre år og en bøde på 4000 kr. Men på grund af utrolig sløvt politiarbejde talte også et syv år gammelt klip, som blev registreret af ordensmagten flere år for sent. Resultatet i Lyngby Ret blev derfor yderligere et halvt års ubetinget frakendelse af kørekortet, men med appellen kan han igen sætte sig bag rattet og afvente en ny dom. – Jeg er en glad mand igen. Jeg kørte for stærkt og har kun mig selv at takke for straffen, men hvorfor skal dårligt politiarbejde kunne skærpe min straf? spørger Mads. Herunder et dejligt galleri med smukke, danske modeller.

Labre danske modeller

Sponsoreret indhold