Blærerøven har mistet kørekortet

Det næste halve år må Mads Christensen ikke køre bil - det gjorde ondt på bilentusiasten at klippe kørekortet over.

Det næste halve år må Mads Christensen ikke køre bil - det gjorde ondt på bilentusiasten at klippe kørekortet over.

Thomas Laursen

Det er ikke i orden at køre for stærkt.

Så langt er Mads Christensen helt enig, men derudover har han svært ved at se det rimelige i, at han det næste halve år må lade både Porsche og Lotus stå hjemme i garagen.

– Man skyder spurve med kanoner.Det, der pikerer mig mest, er, at man hele tiden fortæller, at det gælder om at redde menneskeliv, men enhver idiot kan gennemskue, at det udelukkende handler om at få penge i kassen, mener Blærerøven.

Han blev i første omgang dømt for at køre 115 kilometer i timen, hvor der på grund af vejarbejde var en fartbegrænsning på 80 kilometer.

Det koster tre klip, en betinget frakendelse af kørekortet i tre år og en bøde på 4000 kr.

Men på grund af utrolig sløvt politiarbejde talte også et syv år gammelt klip, som blev registreret af ordensmagten flere år for sent.

Resultatet i Lyngby Ret blev derfor yderligere et halvt års ubetinget frakendelse af kørekortet, som Mads valgte at anke.

– Mit første klip er fra 2008, men på grund af politireform og overarbejdspukler var politiet tre og et halvt år om at stemple mit klip i papirerne. Og det er den dato, der tæller, så pludselig var mit klip bare to år og 360 dage gammelt. Det er urimeligt, at jeg skal straffes så hårdt, når det skyldes langsommeligt politiarbejde, siger Mads, som altså  ikke fik medhold ved Østre Landsret.

Med årligt 70.000 kilometer på landevejene og omkring 70 foredrag om året, heraf halvdelen i Jylland, er han selvklart nødt til at finde en løsning.

– Jeg er over Storebæltsbroen to gange om ugen. Offentlig transport er i mine øjne en joke. Det ville måske kunne lade sig gøre med et job midt i Aarhus, men ellers tager det ekstremt lang tid og er hundedyrt. Nærtransporten kan jeg klare på min cykel, men ellers håber jeg, at der i omgangskredsen er gode venner, hvis knægte kan lide at køre Porsche. 

Find din favorit kendis her:

Fra forsiden
Close