Nyheder11. april 2018

Officielt: Blachman skal være dommer i "X Factor" på TV2

Thomas Blachman er officielt en del af det nye dommerpanel, når TV2 overtager "X Factor"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/1362.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Thomas Blachman bliver ved dommerpulten i "X Factor".

Han hopper nemlig med over på TV2, der overtager programmet fra næste sæson.

Det skriver TV2 i en pressemeddelelse.

- Det er for mig et spørgsmål om at fortsætte en kamp for det, jeg tror på. I sin essens handler det om at skabe en større optimisme og frisættelse i vores lille land. I ’X Factor’ er det lykkedes mig at skabe mit eget format for det, midt i programmets format. Det er jo noget af det smukke ved programmet: Man kan bringe sig selv med ind i det og berige og forme det, siger Thomas Blachman til TV2.

Hos TV2 er man selvfølgelig lykkelige for, at Thomas Blachman har takket ja til at sætte sig i dommerstolen igen.

TV2's underholdningsredaktør Dorte Borregaard glæder sig over at kunne præsentere Thomas Blachman som dommer hos TV 2

- Thomas Blachman har været med helt fra dansk ’X Factor’s begyndelse, og han er for mange blevet nærmest synonym med programmet. Vi er meget glade for, at han vil fortsætte sin mission med ’X Factor’ hos os på TV 2. Han har altid stået for 100 pct. ærlighed, hvad enten man kan lide det eller ej, hvilket er én af de kvaliteter, der har gjort ham til en unik dommer i showet. Desuden er han fantastisk dygtig til talentudvikling, siger hun i den netop udsendte pressemeddelelse.

Samtidig med, at TV2 melder ud, at Thomas Blachman bliver dommer i den nye sæson af "X Factor", har de også åbnet for tilmeldingerne til den nye sæson.

Afviste rygter i sidste uge

Det er ikke mere end en lille uges tid siden, at Thomas Blachman afviste rygter, om at han igen skulle være en del af "X Factor".

Det skete efter, Radio 24syv-programmet "Det, vi taler om" kunne fortælle, at den 55-årige X Factor-dommer, Thomas Blachman, skulle have skrevet under på en kontrakt på otte millioner kr. med TV2.

- Ja, jeg afkræfter totalt denne vanvittige vildfarelse, understregede Thomas Blachman overfor SE og HØR.

Nu sætter han sig så alligevel i dommerstolen.

Sponsoreret indhold