Nyheder22. august 2009

Bjørnson: Vi er for meget

Michael og Maria imponerede dommerne og publikum i ”Talent 2009” med deres sang, men tager kritikken alvorligt
Parret har sunget sig til finalen, men endnu har DR ikke taget stilling til, om deres opførsel vil få nogen konsekvenser
Parret har sunget sig til finalen, men endnu har DR ikke taget stilling til, om deres opførsel vil få nogen konsekvenser
 Foto: All Over

Parret er ikke til at skyde igennem i øjeblikket. Fredag aften kunne hele Danmarks befolkning høre dem synge "Up Where We Belong" i "Talent 09", en præstation, der sørgede for, at de gik videre i programmet.

Men ikke alle dommerne var lige så begejstrede som Hella. Nikolaj Koppel mente, at parret var lidt for meget.

- Ja, det forstår jeg så udmærket. Så vi har lavet om på nogle ting i vores optræden. Vi bruger kritikken, ellers er man da godt dum. Jeg lytter til alle, som har bedre forstand end jeg selv, og det har han, siger Michael, som dog trods kritikken er helt oppe i skyerne ligesom sin bedre halvdel.

- Jeg er totalt lykkelig. Det var min drøm, der gik i opfyldelse. Jeg har sunget, siden jeg var 8 år, og det har altid været min drøm at synge i fjernsynet. Så jeg føler, at jeg allerede har vundet, fortæller Maria Bjørnson.

- Det var det vildeste. Jeg har aldrig i mit liv haft det sådan før. Da jeg sang, og folk begyndte at klappe spontant, blev jeg bare så glad. Det har jeg aldrig oplevet før, supplerer Michael.

Hella Joof var helt vild med parret og var ikke i tvivl om, at de selvfølgelig skulle gå videre.

- Jeg begyndte at tude. Jeg blev bare så rørt, for det var så voldsom en oplevelse. Publikum råbte, og Hella sad med armene i vejret. Jeg tror, hun forstod alle de følelser, som jeg gennemlevede, slutter Maria spændt.



Sponsoreret indhold