Nyheder27. april 2011

Bjørnson-parret vil formere sig

Maria drømmer om at blive befrugtet af Michael
Michael og Maria håber på, at deres kærlighed bærer frugt, nu hvor de er kommet sig over deres krise
Michael og Maria håber på, at deres kærlighed bærer frugt, nu hvor de er kommet sig over deres krise
 Foto: All over

Det hiver og slider i Maria Bjørnsons æggestokke, når hun ser alle sine veninders små børn.

Hun er kort sagt skruk og vil gerne have et barn med sin gemal Michael Monetz også kendt under efternavnet Bjørnson.

- Jeg er simpelthen ved at være så skruk. Jeg har så mange veninder, der har børn, og når de taler om dem, skifter jeg hele tiden emne. Jeg kan simpelthen ikke holde ud at høre om små børn. Jeg glæder mig sådan til at få mit eget, siger Maria til ugebladet Her&Nu.

Ifølge Maria, der for tiden er i gang med at lave musik, vil ægtemanden dog kun gå med til at få et enkelt barn.

Michael er i forvejen far til en datter, som han har med den tidligere Vild med dans-stjerne Soffie Dalsgaard.

Ønsket om at stifte familie er blevet forstærket, efter at parret har været væk fra hinanden i et ½ år.

Maria forlod Michael efter "penis-skandalen", hvor SE og HØR afslørede, at han havde sendt billeder af sine ædlere dele til sin såkaldte massør.

Sponsoreret indhold