Nyheder22. oktober 2008

Bjørn Lomborg: Jeg elsker Zac

Klimaforskeren er kæmpe fan af ”High School Musical 3” og er specielt vild med den unge, sprøde skuespiller Zac Efron
- Det er da nogle flotte, unge fyre, som spiller med. Zac Efron er da meget pæn, mener Bjørn Lomborg
- Det er da nogle flotte, unge fyre, som spiller med. Zac Efron er da meget pæn, mener Bjørn Lomborg
 Foto: Claus Poulsen

Der var glimmer og cheerleadere i hobetal til premieren på den tredje film i rækken af "High School Musical"-succes'erne.

Den homoseksuelle klimaforsker Bjørn Lomborg mødte op helt alene for at tilbringe aftenen i det teenage- og sangunivers, som han elsker. Rundt omkring ham vrimlede det ellers med fætre, kusiner og legekammerater til de inviterede kendte og deres børn.

- Jeg er ikke pinlig over at komme alene i aften. For jeg er kæmpe fan af filmene og har glædet mig helt vildt til at se den nye! Derhjemme synger jeg med på soundtracket og danser rundt i stuen!

Specielt hovedrolleindehaveren Troy, som spilles af talentet Zac Efron, 21, gør filmoplevelsen endnu bedre for Lomborg. I filmen og på teenageværelset får Zac mangt et hjerte til at banke - og altså også klimaforskerens.


Sponsoreret indhold