Nyheder9. september 2009

Bjørn Lomborg: Forgyldes af Løkke

Bevillingerne til klima-skeptikeren giver ham næsten 30 mio. kr. frem til 2012
Når Lars Løkke og co. lige har bevilget Lomborg knap 30 mio. kr., kan man jo godt forstå, klima-skeptikeren griner
Når Lars Løkke og co. lige har bevilget Lomborg knap 30 mio. kr., kan man jo godt forstå, klima-skeptikeren griner
 Foto: All Over

Vores tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen havde et svagt punkt for klima-skeptikeren Bjørn Lomborg og hans holdninger. I hvert fald indtil regeringen pludselig blev "grøn" og mere politisk korrekt op til, Danmark skal være vært for den internationale klima- og miljøkonference senere på året.

Men den nye statsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke glemt Lomborg. Frem til 2012 har regeringen bevilget 27,6 mio. kr. til klima-
revseren og hans firma Copenhagen Concensus.

Naturligvis er Lomborg ikke ked af det, men han afviser dog, at han skulle være specielt "venner" med statsministrene.

- Jeg er godt tilfreds med vores bevillinger. Jeg ved ikke, hvor populær jeg er i regeringen - det er jo ikke en popularitetskonkurrence. Der har været mange historier om mig og Anders Fogh, men faktisk har vi kun mødtes seks gange, siger Bjørn Lomborg til Ekstra Bladet, og han tilføjer, at han endnu ikke har mødt sin ellers så gavmilde donor, statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Sponsoreret indhold