Nyheder18. marts 2014

Bjarnes EPO stod ved siden af mælken i køleskabet

Bjarne Riis' ekskone afslører alt om dopingen
Af af
Mette kendte til Bjarnes brug af EPO og doping
Mette kendte til Bjarnes brug af EPO og doping
 Foto: AOP




Flere år efter skilsmissen fra den danske Tour de France-vinder, Bjarne Riis, bar hans ekshustru, Mette Riis på en stor løgn for sin verdensberømte eksmand.

Hun kendte alt til hans brug af EPO. Men selv om hun havde lyst til at sige det hele, valgte hun at holde mund, siger hun i stort interview med ugebladet Ude og Hjemme.

LÆS OGSÅ: Sådan opdagede Mette Riis utroskaben

Familie og venner stillede ofte Mette Riis det samme spørgsmål: Har Bjarne taget EPO?

Mette havde hver gang lyst til at være ærlig. Alligevel valgte hun af loyalitet over for Bjarne at sige nej.

Holdt tæt selv under Bjarnes affære
Ikke engang vreden over hans affære med Anne Dorthe Tanderup fik hende til at bryde ud med sandheden.

LÆS OGSÅ: Mette ville have Bjarne tilbage

I interviewet mindes hun også med ubehag dengang, Bjarne første gang begyndte at tage det ulovlige stof

- Jeg vidste godt, han tog det. Det lå jo i køleskabet. Vi var slet ikke enige om det, da han begyndte på det. Jeg sagde: Du er ikke rigtig klog, det bliver opdaget, siger hun til Ude og Hjemme.

LÆS MEGET MERE I DENNE UGES UDGAVE AF UDE OG HJEMME

Sponsoreret indhold