Bizarre videoer: Talibanere hygger sig på karrusel

Journalisten Hamid Shalizi har delt et par videoer, hvor det ser ud til, at talibankrigere har det sjovt i en forlystelsespark.

Journalisten Hamid Shalizi har delt et par videoer, hvor det ser ud til, at talibankrigere har det sjovt i en forlystelsespark.

Foto: HamidShalizi/Twitter

Mens tusindvis af afghanere forsøgte at flygte ud af landet efter Talibans gentagende sejrer, var der en gruppe talibankrigere, der hyggede sig i en forlystelsespark.

Mandag - dagen efter, at Taliban havde erobret hovedstaden Kabul - har flere journalister filmet og delt bizarre videoer af talibankrigere, som tydeligvis hygger sig.

I videoklip oprindeligt delt af Reuters-journalisten Hamid Shalizi kan det ses, hvordan talibanere, hvoraf flere af dem har våben i hænderne, kører rundt i henholdsvis radiobiler og rundt i en karrusel på farvestrålende heste i en forlystelsespark.

Efter at Hamid Shalizi har delt tweetene, er hans Twitter-konto blevet slettet. Det vides ikke, om han er kommet noget til.

Det franske nyhedssite Mediavenir har også delt videoerne, som kan ses nedenfor:

Artiklen fortsætter under tweetet ...

En anden video delt på Twitter af freelancejournalisten Asaad Hanna viser nogle talibanere, som hopper og griner på en kæmpetrampolin.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

Samme journalist har også delt en video inde fra præsidentens palads' træningscenter, hvor talibankrigerne lige får klaret dagens træningsprogram.

Artiklen fortsætter under tweetet ...

På kun ti dage lykkedes det for Taliban at overtage Afghanistan.

Afghanistans præsident Ashraf Ghani flygtede ud af landet søndag, da gruppen overtog Kabul.

I kølvandet på Talibans overtagelse af Kabul flygtede tusindvis af civile borgere til lufthavnen i et desperat forsøg for at flygte ud af landet.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close