Nyheder15. august 2011

Bittert gensyn med fortiden

Susan K bliver mindet om det dramatiske brud med ekskæresten, når hun i næste uge er vært i 4-Stjerners Middag
Susan K med kæresten Christian Mohr – det var inden, han smed hende på porten
Susan K med kæresten Christian Mohr – det var inden, han smed hende på porten
 Foto: Privat

Det bliver bittersødt for realitybaben Susan K, 36, når en ny omgang "4-Stjerners Middag" løber over skærmen på mandag.

Programmerne er optaget lang tid i forvejen, og for Susan K betyder det et gensyn med en tid, hun ikke har specielt meget lyst til at blive mindet om. Den blonde partypige er nemlig vært for sine gæster hjemme hos ekskæresten Christian Mohr.

Nægter at tale med eks'en

Som SE og HØR tidligere har skrevet, endte forholdet brat. Blot få dage efter at Susan K var rykket fra København til Aalborg for at satse på et seriøst forhold til ungersvenden, fik han kolde fødder og smed partypigen på porten.

Læs også: Susan hos utjekket nøgenfotograf

- Jeg taler overhovedet ikke med Christian længere. Folk, som behandler mig sådan, har jeg ikke plads til i mit liv, siger Susan K bittert.
Partypigen bor nu igen i barndomsbyen Aarhus og har ingen planer om at flytte tilbage til hovedstaden. Hun har dog tænkt sig at se programmerne, når de bliver sendt.

Så single som muligt

- Jeg ser altid de programmer, jeg medvirker i, men det var rigtig hårdt at komme ovenpå igen, siger Susan K om forholdet til ekskæresten.

Der er ingen ny mand i blondinens liv. Hun er efter eget udsagn, så single som man kan være.

- Men mon ikke der snart skal ske noget, så de kolde nætter ikke skal tilbringes alene? slutter hun.




Sponsoreret indhold