Nyheder23. november 2012

Bitterfissen: Det er ikke til at bære

Joey Moes bryllup har sat Bethany i en tilstand af chok. Læs hendes nye blog-indlæg her!
Bitterfissen Bethany er ikke en frøken-hvem-som-helst.
Bitterfissen Bethany er ikke en frøken-hvem-som-helst.
 Illustration: Forlaget Turbulenz



I driver mig fandme til Fernetflasken, Uslinger! Nosseløse kastrater henvender sig til Bethany henne på Facebook, for at fortælle mig hvor ligegyldig og vulgær jeg er. Og at jeg i øvrigt er en kokasse! Bethany klynker ikke. Man ligger som man reder, og jeg tager de svinere, der tilkommer mig (Det kunne du lære lidt af, Jim Klynkevild). Men Kokasse? Det er måske lige meget nok, ser man bort fra, at jeg lukker lort ud på daglig basis. For det gør jeg. Ikke meget andet end lort, og det meste af tiden aner jeg ikke, hvad fanden jeg snakker om. Hvilket er temmelig ligegyldigt, for det er der heller ikke andre, der gør.

Bitterfissen er tilbage: Læs mere om hende her

Og nu kan der måske sidde en finkulturel snotnæse derude og undre sig over, hvorfor Bethany så er det største hit, siden Tommy Seebach lagde landet øde med storhittet "Disco Tango". Kan jeg edderperkme godt fortælle jer: Folket har behov for ærlighed, og de får den fra Bethany. Frit fra galdeblæren. Når de folkevalgte ikke kan finde ud af det, må Bethany bære byrden, og jeg gør det gerne. Så naturligt som at trække vejret.

Det sagt, så ved Bethany udmærket, hvor skoen trykker. Submissive mandslinge falder for mig, som bier for honning, og de er ikke ligeglade. De er vilde i pikkemanden. Indrøm det dog, i stedet for at være så pissebelastende. Jo før I ser sandheden i øjnene, des hurtigere kan I trøste jer i Bermudaen. Bethany rummer jer alle.

Bitterfissen: Belastende eksistenser

Men nok så meget jeg kunne fortælle jer om Bethanys næstekærlige skræv, så skal vi videre i teksten. Jeg har været i sorg. Joey Moe er blevet gift med sin groupie, Jeanette Zeniia (og så siger de, at numerologi ikke er godt for noget?), og det er næsten ikke til at bære. Den skønne unge sheik. Ak. Og selvom det nu ville være oplagt at komme med et vittigt indslag omkring darhmens østeuropæiske udseende, besinder jeg mig. For respekt har man fortjent, når man kan slæbe sådan et sprødt stykke mandfolk til alteret. I øvrigt ved vi ved jo alle, at Joey, som så mange andre gifte mænd, ender på Victoria Milan inden længe. Eller I Bethanys skød (Kartoffel Kartoffel). Ingen er monogame i det lange løb, og det er i den grad Bethanys held. Optagede mænd boller bare bedre. Og så er den kødfyldte prut slået.

Bitterfissen Bethany: Læs hendes blå bog

Snak til side. Mens vi venter på Joey, en mindre pinlig regering, at Camilla Plum går i bad (ellers kan du nok kigge langt efter dit harem), at Lasse Rimming siger noget sjovt, og på at Dan Rachlin flytter til Holland, hvis han har så stort behov for at ryge den fede, kom en anden dillervedhængt som sendt fra Stjernehimlen. Abyssen virker, som alle ved, som en magnet på filejserne, og således også på Christoffer fra Voice. Bethany er en cougar (en kukker) på den måde, men slet ikke i stil med hende Stephanie Star fra Singleliv, som bare er rimelig frastødende (Ok, pisseklam, men det bliver nok slettet af censuren. Forbandet!).

Men lad os flytte fokus fra irrelevant til interessant: Vi skal på date. Gåsebryst, Fernet og lidt af Bethanys juleslæde, så kører det. Jeg er i sandhed et gavmildt menneske, hvilket sidste års Voicedeltager, Mathias Pachler, også kan bekræfte. Det startede med fælleskærlighed til romkugler og discountroulade, men endte i en hæsblæsende, tophemmelig og møgbeskidt affære. I hvert fald i Bethanys hoved - men man skal jo ikke hænge sig i bagateller, som man siger i Mediegalskaben.

Bitterfissen. Smidt af Facebook for penis-update

Og skulle I nu tro, at Bethany forlyster sig med disse unge stjernefrø for egen vindings skyld, så har I ret, men som homofrisør Monroe sagde hen over vandondulationen, så er der er jo nogen, der skal give dem den opmærksomhed, der prompte forsvinder efter finaleshowet, og det har han så sandelig ret i. Når sidste lys er slukket, og Xanders røvirriterende fjæs er faded ud, er der kraftedemig ingen i dommerpanelet, der gi'r en flyvende gaffel for deltagernes næste fem minutter of fame. Igen kommer Bethany til undsætning.

Pilou og Bitterfissen slår op

Nåh! Nu skrider Bethany, Grødhoveder. Fernetflasken tømmer jo ikke sig selv, hygiejnebindene skal vaskes, og daten med Christoffer skal på plads. Feltarbejde, kan vi næsten kalde det, for I får selvfølgelig alle lumre detaljer ved lejlighed. Noget af en cliffhanger (Cliff hænger i en hangar), jeg ved det godt, og nu sidder I sikkert som på nåle og fulde af forventning, men nogen skal nødvendigvis indgyde lidt spænding i jeres røvsyge hverdag. I kan takke mig senere. Skål!

Ovenstående blog-indlæg er skrevet af Bitterfissen Bethany. Seoghør.dk gør, hvad vi kan for at holde hende langt væk fra vores site. Men det er svært. Ifølge Bethany selv har hun via en villig kontakt i vores IT-afdeling hacket sig ind i vores systemer. Vi gør, hvad vi kan for at finde synderen og skal understrege, at Bethanys holdninger er hendes egne og ikke SE og HØRs.

Sponsoreret indhold