Nyheder25. juli 2008

Birthe Rønn Hornbech: Lun på ung TV-vært

Efter interview ville ministeren have den unge mandlige TV-vært med sig hjem
Birthe Rønn Hornbech inviterede TV-værten med hjem efter et interview
Birthe Rønn Hornbech inviterede TV-værten med hjem efter et interview
 Foto: James Thisted/Bent Paulsen

Der var amoriner i luften under et TV-interview, da 36-årige Kristian Ring-Hansen Holt havde 64-årige Birthe Rønn Hornbech i studiet. Hvad de talte om, fortaber sig i glemselens tåger, men de seksuelle undertoner, der var til stede den dag, består.

Nu et par år efter det famøse interview har News-værten endeligt offentlig erkendt, at der var - og er - noget helt specielt mellem ham og den sexede minister.

I sin TV2-blog fortæller han, hvordan Birthe Rønn Hornbech efter interviewet var så opstemt, at hun direkte spurgte, om ikke boy toy - skærmtrolden Kristian ville med hende hjem.

Dengang blev han så teenageforfjamsket, at han kun fik fremstammet et genert "Undskyld?".

Øjeblikket var ovre, og Birthe kørte hjem alene.

Kristian må have grublet over denne tabte chance lige siden, men mon ikke hans bekenden kulør kan få Birthe til at give ham endnu en chance for et "interview" under mere private former?

Vi krydser fingre for det umage par...

Sponsoreret indhold