Nyheder19. maj 2011

Birthe Neumann kørt ned

Skuespilleren forsøger at komme sig over den hjernerystelse, hun pådrog sig, da hun blev væltet på cykel
https://imgix.seoghoer.dk/media/61e0317b1a304abdadfdf55b719bd3cc.jpg
 Foto: All Over

Det kunne nemt være endt meget værre end med en hjernerystelse og en forslået krop, da 64-årige Birthe Neumann sidste søndag satte sig op på sin cykel for at drage hjem efter Reumert-festen.

Under hjemturen blev skuespilleren, som i dagens festlige anledning med flot opsat hår havde valgt at undlade cykelhjelmen, torpederet af en scooter, som væltede hende omkuld.

- Jeg har været så uheldig at blive kørt ned af et pizzabud, siger skuespilleren, som efter påkørselen er sengeliggende, til Billed-Bladet.

Det var pizzabudets kasse, der væltede skuespilleren omkuld. Flere mennesker hjalp hende straks på benene, men slaget mod hovedet, som var blottet for cykelhjelm, var så stort, at hun pådrog sig en voldsom hjernerystelse.

Det er endnu uvist, om Birthe Neumann når at komme på benene igen til sin rolle i stykket Stuepigerne, som har premiere på Det Kongelige Teater den 1. juni.


Sponsoreret indhold