Nyheder12. oktober 2009

Birgitte Hjort Sørensen: Mit værste mareridt

Hovedrolleindehaveren fra ”Ved verdens ende” løfter sløret for sit livs skønne og mindre heldige øjeblikke
Birgitte i en scene fra "Kandidaten" sammen med Nikolaj Lie Kaas, som også spiller med i "Ved verdens ende"
Birgitte i en scene fra "Kandidaten" sammen med Nikolaj Lie Kaas, som også spiller med i "Ved verdens ende"
 Foto: All Over

Fra "Chicago"-stjerne i London og København til actionheltinde. Skuespilkometen Birgitte Hjort Sørensen viser nye sider af sig selv på det hvide lærred, hvor hun har den kvindelige hovedrolle i det hæsblæsende og morsomme eventyr "Ved verdens ende".

Rollen som Beate i "Ved verdens ende" er Birgittes første hovedrolle på film, men mange vil også huske hende som rappenskralden Regitze i den seneste "Anja og Viktor"-film

I det virkelige liv har den flotte pige også masser af temperament, og det er ikke altid, at alting går lige strølinet, når hun er med.

- Den sidste aften, vi spillede "Chicago" i København, faldt jeg i mit snørebånd og røg pladask på maven midt i det store dansenummer. Sådan en er ligesom lidt svær at redde hjem! Det var ganske vist kun den næstsidste forestilling, så jeg fik en lille smule oprejsning efterfølgende. Det kunne dog på ingen måde opveje følelsen af, at jeg netop havde oplevet en skuespillers værste mareridt!, fortæller Birgitte til familiejournalen.dk.

Ligesom hun også afslører, hvordan bølgerne går højt, når hun prøver at være lidt huslig hjemme hos sig selv.

Læs mere på www.familiejournalen.dk

Sponsoreret indhold