Nyheder16. januar 2016

Sådan DSB!: Billetkontrollør redder 18-årige Mathilde fra fuld mand

18-årig brød sammen på grund af fuld mands chikane - så greb billetkontrollør ind
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mathildebettinachristiansen.jpg
 (Foto: Fra Facebook)

Det kan godt være, at DSB på grund af det kolde vintervejr har lidt problemer med at få alle tog af sted til tiden, men hjerterne hos DSB er stadig varme.

Det fik 18-årige Mathilde Christiansen at føle, da hun fredag aften havde et mareridtagtigt møde med en fuld mand i toget fra Holstebro til Frederikshavn. Først da en billetkontrollør greb ind, fik den unge kvinde fred fra den grove, fulde mand, der fik Mathilde Christiansen til at bryde sammen.

Mathildes mor, Bettina Christiansen, har på DSB's Facebookside postet et opslag uforbeholden tak og masser af roser til billetkontrolløren.

Her fortæller hun, hvordan det gik galt, lige fra Mathilde stod på toget i Holstebro.

Hun havde købt pladsbillet, men hendes plads var optaget af to kvinder, der rejste sammen.

Da Mathilde sagde, at den ene af kvinderne sad på hendes plads, gjorde kvinderne mine til at rejse sig, men en fuld mand, der sad på den anden side af midtergangen, kommanderede kvinderne til at blive siddende og sagde om Mathilde, at hun kunne 'fandeme sætte sig på sædet over for ham'.

Kvinderne blev siddende på Mathildes plads, og Mathilde tog plads over for den fulde mand.

Herefter begyndte han at svine Mathilde til i en grad, så den 18-årige pige blev bange og var fuldstændig grædefærdig.

De to kvinder, der optog hendes plads, lod som ingenting.

Først da en billetkontrollør kom forbi og kunne se, at den var helt gal, hørte mareridtet op. Mathilde brød sammen og fortalte, hvad der var sket.

Billetkontrolløren skældte den fulde mand ud og tilbød Mathilde en plads på 1. klasse, hvor der var vand og kage. Han bad hende slappe af - nu var hun i trygge rammer - indtil de nåede København.

Kot efter kom billetkontrolløren og gav Mathilde nogle servietter, så hun kunne tørre sine forgrædte øjne.

Og billetkontrolløren gjorde alt, hvad han kunne for at Mathilde kom sikkert frem til sit bestemmelsessted efter den forfærdelige start på turen.

Da han skulle af toget før København, gav han sine kolleger besked på at tage sig godt af Mathilde. Hun fik en seddel med hans navn, og han sagde 'hav det godt', da han stod af toget.

Kort efter kom en af hans kvindelige kolleger ind til Mathilde og fortalte hende, at DSB havde bestilt en taxa, der stod klar på Hovedbanegården, når de nåede frem, og at den på DSB's regning ville køre Mathilde til hendes bestemmelsessted i København.

- 10000 tak til den gode kontrollør der straks tog sagen i sin hånd og til de to andre som bare var så søde......Mange tak...Hilsen fra Mathilde og hendes forældre, skriver Bettina Christiansen i Facebookopslaget som har fået næsten 47.000 likes og er blevet delt små 3.400 gange.

Se hele Bettina Christiansens Facebookopslag herunder:

Sponsoreret indhold