Nyheder 10. marts

Billede vækker opsigt: Kunstner har malet Putin i hundelort for at samle ind til Ukraine

Værket kalder han for "Poo-tin er en lort"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En britisk kunstner fra byen Welwyn Garden City har fundet en noget alternativ måde at støtte Ukraine på.

Kunstneren Dominic Murphy har med hjælp fra sin hund Sybil malet et portræt af Vladimir Putin.

Men i stedet for maling, har han brugt hundelort.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Dominic Murphy

For cirka 350 danske kroner kan man købe et eksemplar af plakaten. Foto: Dominic Murphy

Det skriver Welwyn Hatfield Times.

– Jeg ønskede ikke at male noget fladt som for eksempel duer. Jeg ville lave noget, der kunne fornærme Putin og samtidig kunne skaffe penge til Ukraine, siger Dominic Murphy.

– Så jeg malede et portræt af Putin med hundelort.

Værket kalder han "Poo-tin er en lort".

Han blandede sin hunds lort op med mudder omkring 30 gange for at portrættet ikke skulle lugte.

– Jeg har fået virkelig gode reaktioner på det. Folk synes, det er sjovt, men alligevel ret gribende, siger Dominic Murphy.

Han solgte originalen for godt 1300 danske kroner, men han håber på at tjene endnu flere penge på plakaterne.

50 procent af indtægterne går til ukrainske ofre i krigen.

Hvis man er interesseret i et eksemplar, kan plakaten købes her.

Sponsoreret indhold