Nyheder6. juli 2009

Bille August: Kan ikke få plads nok

Filminstruktøren rystede op med 26 mio. kr. og blev den glade ejer af en kæmpe palævilla i Hellerup
Bille og Sara-Marie får nu masser af plads at boltre sig på
Bille og Sara-Marie får nu masser af plads at boltre sig på
 Foto: SE og HØR

Det kan åbenbart ikke blive stort nok.

Fra at have haft sin daglige gang i 225 kvadratmeter har filminstruktøren Bille August og hans hustru, skuespilleren Sara-Marie Maltha, skiftet deres 6-værelses rækkehus i Hellerup ud med en mondæn 568 kvadratmeter stor palævilla i den nordkøbenhavnske forstad.

Dermed er der sikret rigeligt med plads til parrets 2 børn på 4 og 6 år - samt til de 5 børn, som den 60-årige Bille August har fra tidligere ægteskaber.

12-værelses kæmpevillaen, der er opført i 1903, er i stueetagen på 340 kvadratmeter, men rummer også en tagetage på 228 kvadratmeter plus en kælder på 155 kvadratmeter. Huset er bl.a. udstyret med 4 toiletter og badeværelser og en chauffør- og tjenestepigebolig i både kælderen og over en garage. Huset ligger på en 2366 kvadratmeter stor grund i 5. række fra Øresund.

- Det er et dejligt hus. Rigtig skønt, siger Bille August til Ekstra Bladet, der sidste år vendte hjem til Danmark fra England.

Men nu har jetsetmægleren Jan Fog formidlet et salg til Bille August, der netop har fået tinglyst et skøde på 26 mio. kr.

- Det er åbenbart prisen, siger Bille August, der allerede har fået solgt sit rækkehus.

Bille August ejer også et 242 kvadratmeter stort, 7-værelses sommerhus i Hornbæk. Det købte han i 2001 for 7,9 mio. kr. Huset ligger på en 1418 kvadratmeter stor grund direkte ud til Kattegat og Øresund.

Sponsoreret indhold