Bil med ægtepar kørte i vandet: Nu er den bjærget

LÆS OGSÅ: Bil kørt i vandet
En bil endte fredag aften i vandet i Københavns havn efter et trafikuheld på Christian IV's bro tæt ved Nationalbanken og Børsen i det indre København.
Onsdag blev bilen så fisket op af vandet.

To personer befandt sig i bilen, da den kørte i vandet. De blev reddet ud af bilen, oplyser Københavns Politi til Ritzau. De er ikke kommet til skade som følge af ulykken.
Politiet formoder, at føreren af bilen fik et ildebefindende og dermed kortvarigt mistede kontrollen over bilen, som så endte i vandet, oplyser politiet til Ritzau.

- Flere personer hoppede i vandet for at få dem ud. De er alle oppe nu.
Operationschef i Hovedstadens Beredskab Martin Kjærsgaard fortalte til B.T., at der var tale om et ældre ægtepar.
Det var fire civile forbipasserende, der fik reddet ægteparret ud, og at beredskabets dykkere assisterede med at få dem op ad vandet.
Politiet fik en anmeldelse om hændelsen klokken 20.10 fredag aften.