Bikstok Røgsystem: Se deres nye video

For første gang siden Bikstoks populære og anmelderroste album fra 2005 "Over Stok og Sten" har drengene nu lavet et helt nyt nummer.
Sangen "Hatirare" er indspillet sammen med det afrikanske band IZMI og er lavet som kampagnesang for indsamlingsorganisationen Operation Dagsværk.
Intet nyt album før om et år
Både Pharfar, Eaggerman og Blæs Bukki er lige nu i gang med andre musikprojekter. Derfor er der ikke nogen plan om at komme med et helt album lige nu.
Blæs Bukki er for eksempel netop nu på turné med bandet Balstyrko og skal senere på året landet rundt med de genopstandne Malk De Koijn.
I første omgang er det muligt at se Bikstok Røgsystem i en mindre optræden sammen med IZWI, når Operation Dagsværk inviterer til musikfestival den 24. oktober i Den Grå Hal på Christiania.
SE VIDEOEN NEDENFOR