Nyheder3. marts 2014

Big Brother-Andreas: Satsede på en måned

Selv om det holdt stik, var han skuffet over hjemsendelsen
Husets højeste beboer måtte pakke taskerne og vende snuden hjemad
Husets højeste beboer måtte pakke taskerne og vende snuden hjemad
 Foto: Krestine Havemann



Søndag aften blev det Andreas' tur til at forlade Big Brother-huset. I en usædvanlig afstemning, som stod mellem hele fire deltagere, trak han det korteste strå og måtte forlade det, som efterhånden føles som hans andet hjem.

- Det er faktisk sjovt. Jeg har ikke tænkt over det før, men det føles egentlig lidt som et andet hjem, sagde han umiddelbart efter han blev sendt hjem til sit rigtige hjem.

Se også: Dagens Big Brother-knald

Inden Andreas trådte ind i huset første gang, havde han regnet med, at opholdet ville blive på omkring en måned. Den forudsigelse var ikke helt forkert. Hans tid i huset blev på en måned og to dage.

- Det er klart, at jeg gerne ville have, det varede længere, sagde han.

Sådan blev det desværre ikke.

I stedet må Andreas se programmet hjemmefra, mens han hepper på sin favorit.

- Jeg håber, Jimmi vinder, og jeg tror helt sikkert, han går til finalen.

Andreas var selvfølgelig ærgerlig over ikke selv at være med længere, men følte helt sikkert, hans tid i huset gav ham en vigtig lektie med i bagagen.

Læs også: Cecilie savner Karsten

- Jeg har virkelig lært at snakke om tingene. Før kunne jeg godt finde på bare at gå fra problemer og diskussioner. I huset var man nødt til at snakke om de ting, der nu var, og det kan jeg helt klart tage med videre. sagde han.

Sponsoreret indhold