Beyoncé: Til salg for ussel mammon

Beyoncé er bestemt ikke populær for at have sunget for diktatorens søn
Foto: All Over
Kritikken hagler ned over hende efter, at hun optrådte for diktatoren Kaddafis søn til nytårsfest
Ryst op med 10 mio. kr., så stiller Beyoncé op til hvad som helst.
Det må i alle tilfælde være konklusionen efter, at hun lod sig overtale til at optræde ved en privat nytårsfest arrangeret af Moutassim Gaddafi - søn af Libyens diktator Muammar Kaddafi.
Festen blev holdt på en eksklusiv natklub - Nikki Beach - på den caribiske ø, St. Bart - og efter at det er kommet frem, er kritikken haglet ned over sangerinden.
Dels fordi festens 33-årige vært er søn af Kadaffi, og dels fordi Moutassim Kaddafi juledag blev beskyldt for grov hustruvold.
Noget netop Beyoncé har medvirket i kampagner imod.
Hendes koncert, der varede en time og rummede fem sange, blev flittigt optaget på mobiltelefoner og er nu spredt på nettet -med ekstrem dårlig lyd.