Nyheder2. juli 2008

Beverly Hills: Nye afsnit

Teenageserien genopstår fra de døde med helt nye indspilninger
Hele verdens favoritteenagere. Foto: All Over
Hele verdens favoritteenagere. Foto: All Over
 Foto: All Over

Donna og Kelly har allerede sagt ja til at medvirke, og nu går der rygter om, at Brenda måske også kommer tilbage i al sin magt og vælde. 90210 - den ultimative teenageserie bliver lavet på ny.

Det er nye familier seerne kommer til at stifte bekendtskab med og de unge, der selvfølgelig går på West Beverly High, er også nye karakterer. Men det afholder ikke de gamle stjerner fra at dukke op i serien.

Tori Spelling aka Donna Martin er indehaver af en dyr og trendy tøjbutik, hvor alle de smarte unge køber deres tøj. Jennifer Garth vil dukke op som sit alter ego Kelly Taylor, hun er nu lærer på sin gamle highschool.

I øjeblikket forhandler TV-selskabet med Shannen Doherty, der havde rollen om Brenda Walsh. Hun blev i sin tid smidt ud af serien, fordi hun drev hele filmholdet til vanvid med sine primadonnanykker. Hun forlanger allerede nu flere penge for at deltage, så nykkerne har hun åbenbart ikke lagt på hylden.

Den lækre, selvmedlidende og altid mystiske fyr Dylan McKay vil desværre ikke dukke op igen, for Luke Perry ønsker ikke at genopleve de gode gamle 90'ere.

Karakterenes favorit tilholdssted, The Peach Pit, vil også genopstå og spille en central rolle i de nye afsnit.

Sponsoreret indhold