Nyheder16. november 2005

BETAL PRISEN, ALEX

At prinsesse Alexandra faldt pladask for veldrejede Martin Jørgensen, skal hun ikke høre ét ondt ord for. Heller ikke for, at det førte til en skilsmisse fra prins Joachim..
https://imgix.seoghoer.dk/media/940100e0ec02466cab3e0a1026d1432d.jpg

Hun skal heller ikke bebrejdes, at hun nu rent faktisk er sammen med sin unge elsker - at hun sover med ham, bor med ham, rejser med ham, låner ham sine (afgiftsfrie) biler, lader ham passe sine børn osv. Hele Danmark kan nu iagttage, hvordan der ikke blot er tale en flygtig affære, men om et seriøst forhold.Men alle valg her i livet har en pris. Det gælder også, når en skatteyderfinansieret prinsesse vælger at satse på en 14 år yngre lydmand: Enten leger man "Hendes Højhed" og fastholder illusionen om den ophøjede, royale status - eller også tager man konsekvensen af sit valg og opbygger en tilværelse, hvor man klarer sig på egen hånd.Sådan burde det i hvert fald være. Men det er, som om Alexandra (lidt for) dygtigt har tilrettelagt det sådan, at hun kan få det bedste fra alle verdener: Såvel den unge elsker som alle de rare kroner fra statskassen.Det er vanskeligt at se det indlysende i, at en kvinde, som selv har meldt sig ud, og som sagtens kunne klare sig selv, nu skal være bistandsklient på første klasse.I begyndelsen var forklaringen den, at Alexandra var den forsmåede part i skilsmissen, og at skatteyderpengene var at betragte som en slags plaster på såret. Sjældent har man set politikerne være så bløde i knæene.Spørgsmålet er, om ikke de i dag fortryder den rundhåndede stil. Nu er det jo nemlig kommet frem, at Alexandra bestemt ikke har været nogen helgen, og hun har reelt ført et dobbeltspil for at sikre sig den mest gunstige position, når skilsmissen blev en realitet.Disse spekulationer kunne Alexandra mane godt og grundigt i jorden ved enten at gifte sig (så mister hun nemlig en række af fordelene) eller ved frivilligt at frasige sig privilegierne.Men det gør hun ikke - dertil er pengene lidt for rare. Spørgsmålet er så, om ikke nogen burde gøre det for hende, politikerne for eksempel. Tro mig: De har befolkningen med sig i denne sag.

Sponsoreret indhold