Bestilte corona-hjemmetest på nettet, men fik noget HELT andet
At dømme ud fra lyden er det ikke til at vide, om amerikanske Donna Se skulle grine eller græde, da hun pakkede sin bestilling ud.
Kvinden fra Florida have bestilt en corona-hjemmetest hos Instacart, der leverer dagligvarer til hjemmet i USA og Canada.
Når man bestiller varer hos Instacart og lignende tjenester, kan man vælge at krydse af i en boks, der giver leveringstjenesten lov til at erstatte et udsolgt produkt med et lignende produkt, og det var så det, Donna gjorde.
Men de ansatte, der pakkede Donnas ordre, var måske lige lovlige hurtige til at finde et alternativ, da det viste sig, at den bestilte corona-hjemmetest ikke var på lager.
Artiklen fortsætter under billedet

En test er vel en test - eller? Foto: TikTok / @donnase5
For en ganske overrasket Donna pakkede en æske med "Colon Disease Test" - altså en hjemmetest, der kan opsnappe sygdomme i tarmsystemet - ud blandt sine bestilte dagligvarer.
Donna viste efterfølgende sit muntre varebyt frem på TikTok, og videoen er nu set over 880.000 gange.
Kommentarfeltet til videoen kammer over med kække bemærkninger:
- Hvordan kan man ikke se, at det IKKE er det samme?, spørger én i kommentarfeltet.
- Hvad hvis det viser sig, at de redder dit liv?, lyder det fra en anden, der altså opfordrer Donna til at hjemmeteste sit tarmsystem.
En tredje fortæller, at vedkommende har fået tilsendt en graviditetstest som alternativ til en udsolgt corona-hjemmetest.
Donna Se har efterfølgende oplyst, at hun fik sine penge refunderet af Instacart.
Du kan se videoen herunder: