Bergur Løkke Rasmussen: Jeg skal ikke i krig

Lars Løkke Rasmussen er en af de stærkeste fortalere for Danmarks fortsatte engagement i krigen i Afghanistan.
Men statsministerens 19-årige Bergur, som lige nu er i gang med at aftjene sin værnepligt i Livgarden, står ikke ligefrem og hopper af iver for at være med i forreste række. Bergur Løkke Rasmussen, som er medlem af Venstres Ungdom, agter ikke at melde sig til tjeneste i Afghanistan.
- Jeg tror ikke, jeg vil udsendes, men jeg tænker stadig. Hvis man vil udsendes til Afghanistan, skal man virkelig brænde for det, og det gør jeg ikke på nuværende tidspunkt, siger Bergur til B.T.
Statsministeren selv har ikke ønsket at kommentere sin søns valg, men hans kone Solrun (link fjernet) forklarer sin holdning og bekymring til B.T.:
- Jeg vil støtte ham 100 procent, lige meget hvad han vælger. Han er en voksen mand og kan træffe sine egne valg. Dermed være ikke sagt, at jeg ikke ville være nervøs og urolig, hvis han valgte at tage til Afghanistan,.