Nyheder22. november 2011

Bendtners pinlige navnetyveri

Fodboldmillionærens smykkefirma tryner lille virksomhed
Af af
Nicklas Bendtners forsøg på at lege smykkedesigner starter ret kikset
Nicklas Bendtners forsøg på at lege smykkedesigner starter ret kikset
 Foto: All Over

Findes firmanavnet allerede? Det spørgsmål må da stå på side 1 i bøger om, hvordan man starter sin egen virksomhed.

Men den side har Nicklas Bendtner og farmand Thomas tydeligvis glemt at læse.

I sommer gik Caroline Flemings eks-boytoy i pressen og fortalte, at han nu skulle være smykkedesigner for sit eget brand - NB Jewellery.

Læs også: Nicklas Bendtner: Tæt på familien

Men hov! Det navn findes allerede. Smykkedesigneren gennem 21 år, Nikki Barrett, der sådan set også er baseret i England, ejer smykkefirmaet NB Jewellery, og det har hun gjort længe.

- Jeg vil ikke udtale mig til pressen endnu. Ikke før jeg ved, hvad der kommer til at ske, forklarer Nikki, da Seoghør.dk får fat i den engelske designer.

Hun vil dog bekræfte, at hun har været i dialog med Bendtner og co. og ikke vil finde sig i, at hendes navn bliver stjålet på den måde.

Læs også: Bendtners vilde efterfest

For at gøre pinligt endnu mere pinligt, så findes der faktisk en helt tredje designer med stort set samme navn. Negin Baradari, der også er bosat i England, ejer NB Jewelry. UPS!

Men hvorfor har fodboldmillionæren ikke tjekket op på firmanavnet, inden han stiftede selskabet i sommer? Det forsøgte Seoghør.dk at få svar på.

- Vi taler slet ikke med SE og HØR. Farvel, vrissede Bendtners far og direktør i smykkefirmaet, Thomas Bendtner, som eneste respons.

Sponsoreret indhold