Nyheder14. november 2014

Bendtner sorterer i omgangskredsen

Landsholdsangriberen erkender, at han har dummet sig af og til, men er glad for at han kan regne med sine venner
Af af
Bendtner har lært ikke at stole på alle.
Bendtner har lært ikke at stole på alle.
 Foto: Dan Mariegaard




Der har været flere episoder gennem tiden, hvor Nicklas Bendtner, der i aften er med landsholdet i Serbien, ikke har været fremstillet for godt i pressen - oftest i forbindelse med drukture.

- Jeg har lavet lidt dumme ting, ofte i beruset tilstand, og det har jeg blødt for. Og jeg har også været ked af, at det er sket, men ualmindelig meget af det er blevet blæst ud af proportioner. Og gjort til ting, som det aldrig har været, fortæller Nicklas Bendtner i et stort interview med Politiken.

LÆS OGSÅ: Bendtner inde i varmen igen

Angriberen, der nu spiller i Wolfsburg i Tyskland og er begyndt at score mål for klubben, har lært at sortere godt og grundigt i de folk, han taler og omgås med. For han har lært at ikke alle vil ham det godt.

- Jeg ser det sådan her: Dem, der vil mig noget godt, og som er retfærdige, dem jeg godt kan lide, og dem kan jeg snakke med og forstå, det er selvfølgelig dem, jeg holder mig til. Det ville jo være dumt at løbe rundt og snakke med folk, som man ikke kan lide. Og det er dumt at lytte til nogen, som man ikke kan lide. For så ved du, at de ikke vil dig noget godt, siger Bendtner og fortsætter:

- Alle de mennesker, som jeg har valgt at have i mit liv, det er alle sammen gode mennesker, jeg kan stole på og regne med. De ved hvem jeg er, og de ved, hvad jeg har gjort, for i de fleste tilfælde har de været med. De ved godt, at Nicklas er en knægt fra Amager, og at han er lidt utilregnelig. Men de ved, hvor de har mig, og jeg vil være den første til at hjælpe dem, siger Nicklas Bendtner.

LÆS OGSÅ: Bendtner flytter på landet

Han erkender desuden, at han ikke er typen, der snakker meget med andre folk om tingene. I stedet er han en, som selv tager sig af tingene, og han synes, at han er ret hurtig til at slå tingene ud af hovedet og komme videre - især fordi han ikke kan se værdien i, at fundere for meget over de ting, der gør ham ked af det.

- Der er jo altid en ny dag i morgen. Der ser tingene anderledes ud, lyder det positivt og optimistisk fra angriberen.

LÆS OGSÅ: Av av av, Bendtner har millionunderskud

Landsholdet møder Serbien på udebane i aften kl. 20.45.

Sponsoreret indhold